SurveyMonkey

Tilgængelighed ved brug af SurveyMonkey

SurveyMonkey har forståelse for vigtigheden af tilgængelighed for personer med handicap på nettet og giver dig mulighed for at lave spørgeundersøgelser, der lever op til Section 508 og WCAG2. I denne artikel kan du lære, hvordan du kan oprette handicapvenlige spørgeundersøgelser, og hvordan du bruger en skærmlæser til at navigere i SurveyMonkey-spørgeundersøgelser.

Hvis du bruger et handicapvenligt tema og følger tjeklisten for handicapvenlige spørgeundersøgelser, vil din spørgeundersøgelse fungere for respondenter, der deltager i spørgeundersøgelsen via en skærmlæser. Det betyder, at du kan bruge SurveyMonkey til at oprette handicapvenlige spørgeundersøgelser, som overholder Section 508- og WCAG2-standarderne.

Section 508 er en amerikansk føderal lov, som kræver, at al elektronisk teknologi og informationsteknologi, som anvendes af den føderale regering, skal være tilgængelig for personer med handicap.

WCAG2 er et sæt tekniske retningslinjer for at gøre webindhold mere tilgængeligt. De omfatter et sæt kriterier til at teste for succes.

En handicapvenlig (eller tilgængelig) spørgeundersøgelse er designet, så personer med forskellige grader af nedsat hørelse, bevægelighed, syn og kognitive evner kan udfylde den.

  • En handicapvenlig spørgeundersøgelse gør det muligt for deltagere i spørgeundersøgelsen, der bruger skærmlup, at gennemføre spørgeundersøgelsen.
  • En handicapvenlig spørgeundersøgelse har de nødvendige tekstelementer, der gør det muligt for en deltager at navigere i og gennemføre en spørgeundersøgelse ved hjælp af en skærmlæser med et tekst-til-tale-system (TTS).
  • En handicapvenlig spørgeundersøgelse kan besvares ved hjælp af stemmegenkendelsessoftware.
  • Der er ikke nødvemndigt at bruge mus eller tastatur til at besvare en handicapvenlig spørgeundersøgelse.

Handicapvenlige standardtemaer inkluderer farvekontrast og lysstyrke i de rette mængder for at sikre, at vores spørgeundersøgelsesdesigns er tilgængelige for de fleste, herunder personer med farveblindhed.

Vores standardtema for spørgeundersøgelser, Udgangspunkt, overholder Section 508-standarderne. Når du designer en handicapvenlig spørgeundersøgelse, skal du bruge et tema fra listen nedenfor og ikke ændre indstillinger for farver eller stil.

Følgende standardtemaer er i overensstemmelse med Section 508-standarderne:

StandardtemaerTraditionelle temaer
  • Udgangspunkt
  • Polar
  • Isbjerg
  • Pastelfarve
  • Aqua
  • Kulstift

TIP! Se efter ikonet for handicapvenlige spørgeundersøgelser, når du vælger tema.

For at sikre, at spørgeundersøgelser er handicapvenlige, anbefaler vi, at du ikke foretager ændringer i de standardtemaer, som er i overensstemmelse med Section 508. Hvis du opretter et brugerdefineret tema, kan du bruge et værktøj som f.eks. Tanaguru Contrast-Finder for at sikre, at farvekombinationerne lever op til WCAG-standarderne for kontrastforhold.

Kontrollér alt af følgende for at sikre, at din spørgeundersøgelse er handicapvenlig:

Brug det traditionelle spørgeundersøgelsesformat Det traditionelle spørgeundersøgelsesformat med Udgangspunkt-tema er bedst til personer, som bruger en skærmlæser til at besvare en spørgeundersøgelse. Spørgeundersøgelsesformaterne Et spørgsmål ad gangen og Samtale er ikke fuldt ud hensigtsmæssige for personer med handicap.

Brug kun handicapvenlige spørgsmålstyper og indstillinger.

Undgå følgende spørgsmålstyper og indstillinger:

  • Spørgsmålstype i matrix med rullemenuer
  • Clickmap-spørgsmålstype
  • Side til at tage imod betalinger
  • Flersprogede spørgeundersøgelser – Personer, der bruger en skærmlæser, kan ikke vælge deres foretrukne sprog i rullemenuen
  • Tvungen placering/rangering for en spørgsmålstype med matrix/vurderingsskala

Alle andre spørgsmålstyper og indstillinger er handicapvenlige.

Føj alternativ tekst til billeder og videoer. For at gøre din spørgeundersøgelse tilgængelig for personer, der bruger skærmlæsere, kræver Section 508, at der leveres en tekstækvivalent for hvert element, der ikke er tekst, såsom billeder og videoer. Denne alternative tekst, eller "alt text", kan være i billedets alt-attribut eller i konteksten, der omgiver billedet, som f.eks. en billedtekst. Eftersom skærmlæsere ikke kan læse billeder, læser de den alternative tekst op i stedet for.

Du kan føje beskrivende alternativ tekst til billeder i din spørgeundersøgelse. Klik på linkene herunder for at finde ud af, hvordan du tilføjer alternativ tekst til hver billedtype:

Hvis du tilføjer en video til din spørgeundersøgelse, skal du inkludere undertekster med videoen.

Behold stjerner ved påkrævede spørgsmål. Når et spørgsmål er påkrævet, vises der som standard en stjerne ud for spørgsmålet. Slå ikke denne indstilling fra. I introduktionen til spørgeundersøgelsen kan du fortælle deltagere i spørgeundersøgelsen, at en stjerne betyder, at det pågældende spørgsmål er obligatorisk.

Gør ikoner med stjernevurderinger sorte. Hvis du bruger et handicapvenligt tema og tilføjer et spørgsmål med stjernevurdering, skal du ændre ikonfarven til sort for at sikre god kontrast. Du får vist en rullemenu med farver, når du redigerer spørgsmålet.

Skriv tydelige fejlmeddelelser. Når deltagere i spørgeundersøgelsen angiver et ugyldigt svar på et spørgsmål, hvor der anvendes svarvalidering, eller springer et påkrævet spørgsmål over, vises der en fejlmeddelelse over spørgsmålet. Tilpas fejlteksten, så folk ved specifikt, hvordan de skal besvare spørgsmålet for at kunne komme videre.

Rediger ikke standardnavigationsetiketter. Navigationsknapper er som standard markeret med ”Forrige”, ”Næste” og ”Færdig”, som fungerer godt med skærmlæsere.

Undlad at inkludere billeder, der blinker eller har blitzeffekt. Hvis du bruger animeret indhold i din spørgeundersøgelse, skal du kontrollere, at det overholder kravene til tidsopdatering.

Anbring tekstfelter tæt på rækkeetiketter. Når en rækkeetiket er placeret langt væk fra tekstfeltet, kan det give problemer for de skærmlupper, der bruges respondenter med nedsat syn. For spørgsmål med flere tekstfelter, kontaktoplysninger eller matrix/vurderingsskala skal du justere spørgsmålslayoutet for at holde etiketter og tekstfelter tæt på hinanden.

Brug sidetitler til Overskrift 2 (H2). Hvis du vil bruge en H2 i din overskriftsrangering, skal du slå sidetitler til.

Brug E-mailinvitation- eller Weblink-indsamleren til at sende din spørgeundersøgelse. Andre indsamlertyper er ikke handicapvenlige.

Beskyt ikke din spørgeundersøgelse med adgangskode. Siden til indtastninge af adgangskode, er ikke handicapvenlig.

  • JAWS
  • NVDA
  • VoiceOver
  • TalkBack

De fleste spørgsmålstyper er kompatible med skærmlæsere (undtagelser er angivet på tjeklisten for handicapvenlige spørgeundersøgelser. For at få den bedste oplevelse med deltagelse i spørgeundersøgelser anbefaler vi, at du bruger den mest opdaterede version af en af vores understøttede browsere.

Følgende tabel beskriver, hvad hvert overskriftsniveau repræsenterer i en SurveyMonkey-spørgeundersøgelse. Se brugervejledningen til din foretrukne skærmlæser for at finde ud af, hvordan du navigerer i onlineformularer og spørgeundersøgelser.

OverskriftsniveauDescription
Overskrift 1Titel på spørgeundersøgelse
Overskrift 2Sidetitel
Overskrift 3Sidebeskrivelse
Overskrift 4Naviger mellem fejlmeddelelser og spørgsmål i en spørgeundersøgelse
  • Når du deltager i en spørgeundersøgelse, kan du bruge din skærmlæser til at navigere gennem listen med spørgsmål ved at navigere mellem elementerne på overskriftsniveau 4.
  • Hvis du får fejlmeddelelser, når du indsender en side, kan du bruge din skærmlæser til at navigere på overskriftsniveau 4 og skifte mellem spørgsmål med fejlmeddelelser.

SurveyMonkeys spørgeundersøgelser bruger ikke overskriftsniveau 5 og 6.

SurveyMonkey gør en dyd ud af at hjælpe folk med at oprette spørgeundersøgelser, som er handicapvenlige. Hvis du har feedback til, hvordan vi kan gøre det bedre, kan du udfylde SurveyMonkeys formular til feedback om tilgængelighed.

Vi kan muligvis ikke besvare din feedback direkte, men vi sørger for, at dine tanker og forslag når frem til de rigtige teams.

OSZAR »